Hvem drømmer ikke om en tur til Cuba, inden dette land forsvinder helt i amerikaniseringen? Landet, der er kendt for sine store cigarer, rom og gamle amerikanerbiler og så et par herrer Castro.
Men selvom en rejse til Cuba står højt på manges ønskeseddel, bliver Cuba-turen alligevel tit afskrevet, fordi sådan en rejse er for dyr. Men hvis du søger efter afbrudsrejser til Cuba, kan du være heldig at komme billigt af sted. Især hvis du er fleksibel med hensyn til afrejsens tidspunkt.
Afbudsrejser kræver nemlig, at du kan møde op i lufthavnen inden for kort tid efter, du har trykket på ”bestil”-knappen. Men kan du det, kan der være gode penge at spare.
Brug nettet til at komme billigt af sted
Du kan starte dig søgning på nogle af de hjemmesider, der samler tilbud om afbudsrejser fra mange forskellige rejsebureauer. Det kan eksempelvis være afbudsrejser24.dk. Du køber ikke rejsen her – du finder bare de forskellige tilbud og bliver så sendt videre til det rejseselskab, du har udvalgt.
Det er dog ikke alle rejseselskaber, der er med i sådanne søgemaskiner, så har du før kigget på reklamer for ture til Cuba, kan du også tjekke disse rejseselskabers hjemmesider. Ofte har selskaberne nogle enkelte tomme sæder eller hotelværelser på deres ture, som de gerne vil have fyldt op. Lige inden afrejsen kan der derfor være gode tilbud på deres hjemmeside.
Hvad koster det egentlig?
Afbudsrejser til Cuba svinger en del i pris, men et tjek for nylig hos Apollo Rejser viste, at man kunne komme med til Havana for 6000 kroner inklusiv en enkelt overnatning. Dertil kommer så resten af overnatningerne i de 14 dage, man er af sted.
Priserne er selvfølgelig også en smule afhængige af vejret herhjemme i Danmark. Når det er koldt og mørkt, er der større rift om de billige afbudsrejser. Men jo mere fleksibel du er, jo lettere er det også at komme billigt af sted.